Menu Luk

Gadstrup IF nytårshilsen

Gadstrup IF (GIF) ønsker godt nytår

Gadstrup IF ønsker alle medlemmer, afdelinger, bestyrelser, trænere, instruktører og frivillige i 4621 godt nytår.

I 2016 har der igen været medalje høst i Gadstrup IF afdelingerne. ) GIFGymnastik, Gadstrup Motion og  Gadstrup Team Gym (som sidenhen har skiftet navn til Roskilde Team Gym) har i den grad bidraget til dette i 2016. Det er blevet til deltagelse og medaljer ved nordiske mesterskaber, europamesterskaber, verdensmesterskaber. Det er vi i GIF stolte af at kunne bidrage til og opnå i de faciliteter 4621 rummer i de nuværende omstændigheder.

GIF har i det forgangne år holdt skruen i vandet i forhold til samarbejdet omkring en haludvidelse af Ramsø Hallen. I den forbindelse skal det nævnes, at der var en del arbejde især for halbestyrelsen i at få kommunaliseringen af Ramsø Hallen på plads til alle brugeres gavn og udbytte. Det faldt endeligt på plads i løbet af foråret, hvorefter man igen kunne fokusere på den nødvendige haludvidelse. Men, men, men så kom der lige en halbrand på tværs. I maj måned brændte hal 2 i Ramsø Hallen, hvilket i den grad har udfordret sommeren og efteråret for især gymnastikafdelingerne men også skolen og natsport har skulle tilpasse sig dette. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, hedder det i eventyret og ordsproget. Kommunen har i den grad været i spil i forhold til at fastholde og ikke mindst opretholde gymnastikken som stærk aktivitet i foreningslivet i 4621 Gadstrup. Det lykkedes at finde en løsning, som ikke er optimal, men som kan fastholde medlemmer og engagement i begge gymnastikforeninger til gavn for alle. Det er vi i GIF rigtig glade for, da det vil være et stort, stort tab, hvis ikke der forsat kan være gymnastik for alle i og omkring 4621 Gadstrup. Haludvidelsesplanerne kunne herefter forsætte om end der nu var sat en lidt anden dagsorden ift. prioritering af ønsker om udvidelsen. Det ændrer dog ikke på det samlede oplæg, som vi forventer falder på plads i løbet af 2017. Forløbelig er der tilsagn omkring at få hal 2 genopbygget og udviklet til at rumme de nødvendige gymnastikfaciliteter, som især GIFG vil få brug for i mange år fremover. Så mangler vi ”bare den anden ende”, nemlig implementering af motionsafdelingen, så de forsat kan udvikle sig i den rivende fart afdelingen har i øjeblikket.

Og hvad er GIF egentlig for en størrelse. GIF består forsat af 8 afdelinger: Fodbold, håndbold, badminton, tennis, billard, motion, Gif gymnastik og Roskilde Team Gym. Alle afdelinger har masser af tilbud til aktivitet, fællesskab og bevægelse. Klik ind på www.gadstrup-if.dk og find afdelingernes tilbud. Uanset om man er til fredagshygge med billard, fuld smæk på circlecross, zumba, mor-far-barn gymnastik, senioridræt, spinning, børne fodbold, håndbold, badminton, så er der noget for enhver smag og temperament.

I 2017 ser GIF frem til at få sløjfet et par tiltag af, som har været i støbeskeen igennem 1-2 år. Først og fremmest arbejdes der på at få et godt samarbejde med Gadstrup skole op i lidt højere gear end det har været indtil videre. Der er nu kommet ny skoleleder til, hvorfor vi ser frem til at kunne genoptage intentionerne, som der blev lagt kim til i foråret 2015. Der er mange fælles tiltag, som i den grad giver mening for borgerne i 4621, der kan varetages igennem dette samarbejde til bedst mulige udbytte for alle GIF medlemmer og skoleelever samt lærere.

En aktivrute er et af de fælles tiltag. Den er nu så langt i planlægningen, at det forventes, at de sidste grundejere samt kommunen vil blive ansøgt om de sidste tilladelser mv. snarest. Planen er, at der skal markeres en rute rundt i Gadstrup på hhv. 2,5 km. og 4,5 km. Med skiltning af ruten og indlæringsmoduler for skolen samt øvelser til de aktive folk i Gadstrup. Hvis alle økonomiske ansøgninger falder på plads, vil der også blive placeret et antal træningsredskaber på ruten rundt i Gadstrup. Vil du gerne støtte dette tiltag enten via engagement, træningsredskaber, økonomi, så kontakt GIF næstformand Louise Vedel. Oplysninger findes på www.gadstrup-if.dk under bestyrelse.

Vi arbejder på flere ting udover en aktivrute og sikring af den fulde haludvidelse. En multibane har været et ønske igennem 1 års tid. Multibane til gavn for alle medlemmer i GIF, men også et gevaldigt løft til Gadstrup Skole’s større elever, da placeringen vil blive tæt på skolen. Den endelige placering afhænger tildels af, hvordan den endelige haludvidelse ender. Hvad skal der være på en sådan multibane? Tja, det er jo igen især økonomien, som er styrende her. Som planen er nu, ønskes der 20*40 meter minikunstgræs med bander, 10*10 meter kunstgræs til diverse øvelser, 10*10 meter med gummibelægning og crossfitt redskaber, 2*100 gummibelagt løbebane, 2 aktivitetsvægge, rutebeskrivelse til aktivruten m.m.. Såfremt kommunen imødekommer seneste ansøgning ift. økonomi, er vi næsten i mål. Skulle du som erhvervsdrivende i 4621 have lyst til at bidrage økonomisk til at komme helt i mål med dette tiltag, kontakt GIF formand Helle Eriksen, oplysninger findes på hjemmesiden www.gadstrup-if.dk .

Men kan vi gøre mere for at imødekomme fri leg og bevægelse? GIF forventer i 2017 at iværksætte Åben Hal til familie idræt og bevægelse. 1-2 gange om måneden vil hallen blive ”åbnet” til gratis brug for alle størrelser og aldre med forskellige aktiviteter, leg og bevægelse med fokus på at være sammen som familie. Har du lyst til at bidrage med en aktivitet/idræt og/eller være med i initiativet, så kontakt GIF formand Helle Eriksen, oplysninger findes på hjemmesiden www.gadstrup-if.dk .

Sidst men ikke mindst vil vi gerne takke vores sponsorer igennem året:
Viby Genbrug, Lions Ramsø, Dagli’ Brugsen Gadstrup, OK, HHS Byg Aps, Snoldelev Maleren og Tømrer- & Snedkerfirmaet HBF Aps.
Sidste nye skud på stammen af sponsorer til GIF, er Ramsømagle Forsamlingshus, hvor vi ser frem til mange fælles aktiviteter til gavn for begge parter, medlemmer af GIF, brugere af forsamlingshuset, borgere i 4621. Vi vil gerne opfordre alle til at støtte vores sponsorer, så samarbejde og synlighed giver mening for alle parter, og vores gode sponsorer forsat kan støtte forenings- og idrætslivet i og omkring 4621 Gadstrup.

Godt nytår, tak for et idrætsaktivt 2016 og velkommen til endnu et ”bevæg dig for livet” 2017.

Helle Eriksen, formand Gadstrup IF.