Menu Luk

Tak til OK, Dagli’ Brugsen Gadstrup og Viby Genbrug


Foråret er ved at være slut og som altid bringer det glæde med sig på mange måder.

Udendørsidrætterne kan starte godt op igen og indendørs idrætten har afsluttende opvisninger og afgørende kampe at få bragt i hus.

Foråret betyder også donationer fra hhv. OK i samarbejde med Dagli’ Brugsen Gadstrup samt fra Viby Genbrug.

Dagli’ Brugsen Gadstrup er et væsentlig og vigtigt samarbejde for alle afdelingerne men især også i forhold til lokalsamfundet. Vi kan kun opfordre alle til at sørge for lidt handel ind i mellem i den lokale brugs, så vi forsat kan nyde godt at både sponsor penge men også forsat at have et lokalt indkøbssted især for de som ikke har bil eller på anden måde ikke kan bevæge sig længere væk efter almindelige dagligdagsvarer. Det skaber grobund for lokalsamfundet forsat er relevant og interessant at vedligeholde.
Og kæmpe hurra! GIF har fået 39.993 kr. fra Dagli’ Brugsen Gadstrup og OK, som har givet os 30% ekstra i sponsorstøtte, nu hvor mange foreninger er presset i de her usædvanlige tider. Tak til alle jer, der har tanket – og bliv endelig ved, det kan mærkes i klubkassen.
Er du i tvivl om dit bidrag igennem OK lander i GIF kassen, så læs mere her: Sponsorer

Viby Genbrug har igen i år besluttet at uddele en del af deres overskud til GIF. Der var officielt overrækkelse af beløbet på 20.000 kr. tirsdag d. 31 maj, hvor man som altid får lejlighed til at fortælle lidt om foreningens arbejde og aktiviteterne i afdelingerne.

Stor tak til alle sponsorer og alle jer som bidrager til det igennem enten OK, Dagli’ Brugsen Gadstrup, lokale virksomheder eller ved aflevering af tøj mv. til Viby Genbrug og måske får købt lidt med hjem igen. Åbn dokumentindstillingÅben udgivelsespanel

  • Side