Menu Luk

Lions Ramsø giver flot donation til GIF

Gadstrup IF takker for donationen fra Lions Ramsø

Lions ramsø, nøgent loook 2013.12 200x77

Det er med ære og ydmyghed, at Gadstrup IF modtog en meget stor og flot donation i anledningen af Lions Ramsø 40 års jubilæum. At der til stadighed er engagement, ildsjæle og ildhu til at fastholde Lions Ramsø er meget prisværdigt. At der så ydermere er masser af gode samfundsinitiativer og samvær blandt ”løverne og løvinderne” som kommer foreninger og organisationer lokalt, nationalt og internationalt til gode, er en kæmpe bonus for alle i især det gamle Ramsø.

Hvis man på nogen måde skulle være i tvivl om, hvad Lions Ramsø står for, bør man give sig tid til at læse mere på deres hjemmeside www.ramsoe.lions.dk eller facebook siden, hvor man i den grad kan finde inspiration til samvær og engagement til at hjælpe dem som har behov for hjælp igennem egen frivillighed og input til fordeling af midler mv.

Gadstrup IF vil endnu engang takke for den fornemme støtte, som vil blive brugt med omtanke til at styrke vores initiativer omkring fællesskab og samarbejde med sport, idræt og aktivitet for øje.

Med sportslig hilsen,

Helle Eriksen,
Formand GIF