Du tilmelder dig her til Gadstrupløbet.
Gadstrupløbet med både løb og powerwalk bliver afviklet
søndag, den 9. september kl. 10.00
Det startede som en stor succes i 2010 og vi glæder os til at løbe sammen med jer når vi samtidig fejrer Gadstrup IF’s 100 års jubilæum.
Gadstrup motion afholder byløb
Søndag d. 9. september kl. 10.00 afholdes der jubilæumsbyløb i Gadstrup. Start og mål er ved Dagli’ Brugsen Gadstrup, og der vil være forfriskninger til løberne fra vores sponsor Dagli’ Brugsen Gadstrup samt sponsorgaver.
Vi har nu skabt en god tradition i Gadstrup Motion, hvor vi en gang årligt har en rar formiddag med god motion og godt fællesskab – måske sammen med nogen man ikke før har kendt. Sidste år havde vi 126 deltagende løbere inkl. power walkere. Det vil vi med stor glæde gerne overgå i år. Det handler også om at udfordre naboen, far og mor eller at finde ud af hvem der er den hurtigste på gaden.
Vi har i samarbejde med DGI Vestsjælland, der leverer tidtagningsudstyr, sikret os, at alle kan få målt deres tid, så der ikke bliver nogen diskussion om, hvem der kom først over stregen.
Ruten rundt vil være 2,5 km lang og skal løbes det antal gange, der skal til for at opnå et 2,5 km, 5 km og 10 km-løb
Holdene vil være som følger:
børn til og med 12 år: 2,5 km
13 år og opefter: 2,5, 5 eller 10 km efter lyst og evner
powerwalkere: 2,5, 5 eller 10 km
Både 5 og 10 km ruten er delt op i damer og mænd.
Vi kan allerede nu love, at der vil være præmier til alle deltagere.
Deltager gebyret er 45 kr. for børn til og med 12 år og 65 kr. for alle andre.
Saml din familie, din vej, din teaterklub, kortklub eller udfordr dine klassekammerater. Gør hvad der er sjovt for dig og mød op den 9. september kl. 10.00 ved Dagli’ Brugsen Gadstrup.
Seneste tilmelding er på www.gadstrup-motion.dk torsdag den 6. september kl. 16.00 eller på løbsdagen inden kl. 9.00 ved Gadstrup Dagli’ Brugs.
Venlig hilsen Gadstrup Motion